DAGLIG ANDAGT
Dag 12: Hvordan man bliver ledet af Helligånden
Helligånden Vil Forny Dig
Af Derek Prince
Der er ingen anden kraft, middel, magt eller person, der kan gøre for os, hvad Helligånden kan gøre. Han er helt unik. Hvis vi ikke modtager fra ham, er der ingen anden, fra hvem vi kan modtage det, vi har brug for.
Jeg vil et øjeblik tilbage til Det Gamle Testamente til profeten Zakarias 4:6 og citere nogle ord fra den profet.
"Dette er Herrens ord til Zerubbabel [han der førte det jødiske folk tilbage fra deres eksil i Babylon] -
'Ikke ved magt eller ved styrke, men ved min Ånd', siger Hærskarers Herre."
Gud udelukker magt og styrke. Måske kunne du forstå det som talenter, evner, styrke og magt, du kunne forstå ting som du kan erhverve dig som uddannelse, økonomi, social indflydelse. Men Gud siger, at hverken den ene eller den anden kan gøre det, hvad jeg vil have gjort. Der er kun én kraft, middel, magt eller person i universet, der kan gøre det, og det er Helligånden.
Det er meget betydningsfuldt, at det var Hærskarers Herre, der sagde disse ord, den, der har al magt og al kraft i universet til sin rådighed. Men det kommer ikke til at gøre hvad han vil have gjort. Så det er derfor, Gud afholder sig fra at bruge sin magt og sin kraft.
Nogle gange vil vi gerne se Gud virkelig give sig fri til og håndtere de ugudelige og blæse dem ind i evigheden, men Gud behersker sig selv, fordi den slags magt ikke kan opnå de resultater, han ønsker i dig og mig som Guds børn, hvilket er Guds førsteprioritet. Gud kan beskæftige sig med de ugudelige med tiden, men i øjeblikket er hans prioritet at beskæftige sig med sine børn, sit folk, og at frembringe resultater i dem, som kun kan frembringes gennem Guds Ånd. Han opdrager en familie for sig selv. Han skaber et folk for sig selv, og skabelsens kraft, middel, magt eller person er Helligånden, og der er ingen anden.
Tænk over dette: Af hvilken grund ønsker du at blive ledt af Helligånden – er det for at se Guds kraft frigivet gennem dig, eller for at blive forvandlet til Jesu Kristi billede?
Bøn:
Vor Fader, Hærskarers Herre, almægtige Gud – Hvordan kan jeg udtrykke min ærefrygt og tilbedelse af dig? Der er ingen som dig. Du har al magten i verden, og med kun ét ord kan du ændre enhver given situation. Ingen kan stå imod dig. Alligevel, i din kærlighed til mig, bruger du ikke magt og styrke i din omgang med mig, fordi de ikke kan bringe de resultater, som du ønsker. Du lader din Helligånd virke i mig og forandre mig. Halleluja! Amen.
Dag 13: Helligånden Vil Give Dig Kraft
OP